En fritliggende garage kræver normalt ikke byggetilladelse, hvis den samlede sekundære bebyggelse på grunden er højst 50 m². Over den grænse — eller hvis garagen bygges sammen med huset — skal du søge byggetilladelse i Byg og Miljø.
| Uden tilladelse | Samlet sekundær bebyggelse højst 50 m² |
|---|---|
| Dobbeltgarage | Typisk 36–45 m² — ofte tæt på grænsen |
| Sammenbygget med boligen | Byggetilladelse påkrævet |
| Afstand til skel | Min. 2,5 m — eller efter 12 m-reglen |
| Sagsbehandling ved tilladelse | Typisk 4–10 uger afhængigt af kommune |
En enkeltgarage fylder typisk 18–22 m², en dobbeltgarage 36–45 m². Har du i forvejen et skur eller en overdækket terrasse, ryger du let over 50 m² — og så skal hele den sekundære bebyggelse behandles som byggesag, ikke kun de kvadratmeter der ligger over grænsen.
Er du over grænsen, indsendes ansøgningen digitalt via Byg og Miljø med situationsplan, facadetegninger med koter, plantegning og en beskrivelse af eventuelle afvigelser fra byggeretten.
BR18 er kun bundlinjen. Lokalplanen, byplanvedtægten, servitutter og eventuelle bevaringsbestemmelser på din matrikel kan sætte strammere grænser — fx forbud mod sekundær bebyggelse i forhaven, krav til tagmateriale eller en lavere bebyggelsesprocent. Slå altid din adresse op i Plandata, før du bygger.
Der er ingen selvstændig grænse for garagen alene. Afgørende er, at den samlede sekundære bebyggelse på grunden — garage, carport, skur, drivhus og overdækket terrasse tilsammen — er højst 50 m² på en helårsgrund.
De fleste danske kommuner opkræver gebyr efter forbrugt sagsbehandlingstid med en timepris på typisk 600–1.100 kr. En ukompliceret garagesag lander ofte på nogle få timer. Enkelte kommuner har fast pris eller opkræver ingen gebyr.
Kun hvis projektet kræver dispensation. Så gennemfører kommunen en partshøring på minimum 2 uger efter Forvaltningsloven §19, inden der træffes afgørelse.